×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 29. marts 2020, Kl. 14:00 til kl. 15:00

-Tusinde stemmer synger for fred, demokrati og håb for fremtiden når biskop Marianne Christiansen byder velkommen til fællessang med kendte sange og salmer, ledet af Alsanglederen Thue Thesbjerg.

Alsang i Domkirkerne er en stor folkekirkelig fejring af 75 året for Danmarks befrielse med en karavane af Alsangs arrangementer i alle landets 10 domkirker i marts og april 2020

Vi ser tilbage og fejrer en historisk begivenhed, samtidig med, at vi kigger fremad. Vi har valgt sange som peger tilbage og sange som peger ind i fremtiden. Sange som udtrykker håb for de kommende generationer.

Fred og demokrati er evig aktuelle emner, og særligt i disse år er fremtiden for vores jord noget, der optager mange børn og unge. Vi har taget den bekymring med. Derfor synger vi for fred, demokrati og for håb for fremtiden.

Bag projektet står Danmarks største kororganisation, Folkekirkens Ungdomskor i samarbejde med landets domkirker og stifter samt Folkekirkens Nødhjælp.

Alsang i Domkirkerne er desuden bakket op af Alsang2020, Landsforeningen af Menighedsråd, Grundtvigsk Forum, Grøn Kirke, m.fl.

Der er fri adgang til samtlige arrangementer. Varighed ca 1 time